Om OS

Strålespidserne er en knallertklub med hjemsted i Københavns Sydhavn.
Klubben er opstartet i sommeren 2015 og har pt. et knallertbroderskab bestående af 10 medlemmer, der samles hver torsdag hvor både knallerter og klublokale forfines.

En enkelt pilsner - eller to - ryger også ned. Klubbens fokus ligger på fællesskab, frirum og forkærlighed for klassiske knallerter.
Klubben drager hvert år ud på flere ture i det danske land for at møde andre knallertklubber, dyrke fællesskabet og få brændt noget gummi af. Klubben holder ligeledes gang i fællesskabet ved årlige julefrokoster, sommerfester, billardturneringer og grillaftener.

Klubbens medlemmer spænder i øjeblikket over en kok, en snedker, en tømrer, en lokomotivfører, en maskinarbejder, en elektriker, et par selvstændige og en der ved utroligt meget om portvin... Herudover har klubben en håndfuld nære venner, kaldet VAK'er (ven af klubben), som ikke har knallert, men gerne vil dyrke fællesskabet, spille noget billard og drikke lidt øl.

Klubbens hverdag og bedrifter kan bedst og nemmest følges på Instagram og Facebook, hvor klubben løbende ligger billeder ud.

Søg efter @straalespidserne eller gå ind på facebook.com/straalespidserne

Man er altid velkommen til at kontakte klubben hvis man vil høre nærmere.

 

Billeder

for flere billeder - følg os på Instagram @straalespidserne
& Facebook facebook.com/straalespidserne

Sponsorer

 

 

 

 

Kontakt os

Her har du mulighed for ar komme i kontakt med os